Kennel Friia                                                                                                      

Tekst: Alex Faarkrog og foto Henrik Vilendal

I dyrenes verden er øjnene et væsentligt kommunikationsmiddel. Ved at se i et andet menneskes øjne kan vi dele kærlighed, had, frygt, morskab og næsten enhver anden kombination af følelser. Sådan er det også i nogen grad med hunde. Hvis man kender dem godt, kan man næsten læse deres tanker. Og de vores. Hvis man ikke kan se et andet menneske i øjnene, er kontakten med det både begrænset, suspekt og uden tillid. Sådan er det også med hunde.
Enhver hund, der er noget værd, det vil sige dresserbar, ser på sin træner for støtte og vejledning. Den ikke alene ser på sin træner. Den betragter ham.
Øjenkontakt udgør en væsentlig del af fører-hund forholdet. Ved hjælp af vores øjne trænger vi ind i andres øjne. Vi udøver viljestyrke. Det gør hunde også. En fårehund låser et får med øjnene og tager initiativet til at bevæge sig fra det. En falkoner tæmmer en falk indtil hans vilje til sidst dominerer fuglens modstand. Sådan er det også med hunde. Træningen af en hund kan understøttes stærkt ved den rette brug af øjnenes magt eller ødelægges ved forkert, utilsigtet brug.

I samarbejdet med hunde er øjnene et vigtigt kommunikationsmiddel og må ikke blive en hindring. Med nogle hunde falder det ganske naturligt. De ønsker at være en del af din flok og ser på dig efter lederskab. Det er imidlertid let at miste denne indstilling hos hunden igennem dårlig træning og føring. Med hver enkelt hund bør man arbejde for at udvikle et forhold, der giver god øjenkontakt.

I naturen og især hos pattedyrene er store, åbne øjne, der fikserer den anden part, et tegn på dominans, aggression og vrede. Kort sagt nedstirren. En tiger stirrer på sit bytte. Høgens øjne er et mundheld.
For at bruge dette redskab rigtigt, må man bevidst som en skuespiller kunne gøre sine øjne store og runde, når man skal formane, og smalle som revner ved forsoning og ros. Det er, hvad hunde selv gør. Kæl for din hund og bemærk, hvordan dens øjne næsten lukkes, kun en forlænget spalte af iris forbliver synlig. Men hvis en hund “spiller op”, forstørres dens øjne, mens dens egos intensitet øges i forhold til sin fører. Hunde er lige så opmærksomme, hvis ikke mere opmærksomme end vi, på øjnenes udtryk.

Øjnene er dog ikke hundens vigtigste sans. Det er lugtesansen, og hvis de er i tvivl, lytter de til deres næse og ikke til øjnene. Det kan blive katastrofalt, når vi er nervøse og spændte på prøve. Hundene kan lugte det og bliver usikre på os. Tænk positivt og kontroller din krops angst.
En dygtig træner fortalte, at når hans hund var på prøve som ung, veg den uden om, når den skulle aflevere, hvilket den ikke gjorde normalt. En dag skulle han først op efter frokost, og under frokosten kom han til at spilde gammel dansk på hænderne. Da de skulle op, afleverede hunden perfekt. Den kunne ikke lugte hans uro.


Øjenkontakt er en vanskelig ting.

Når man starter med at træne en hund i apportering betragtes det som fornuftigt ikke at se hunden di-rekte ind i øjnene, når den kommer hjem med apporten. Når man stirrer på hunden, bliver den usik-ker og oplever, at man udfordrer den, og dette kan være årsag til, at den dropper dummien eller cirkler rundt.  

Mange bøger siger, at man skal se på området mellem eller over hundens øjne. Hvordan man skal gøre det, når hunden er et stykke fra en, kan jeg ikke rigtigt finde ud af. Det er lidt lettere, når hunden er nærmere.
Andre bøger siger, at vi skal skjule vores øjne under skyggen af en kasket og vente til hunden kommer ind i synsfeltet. Da kasketter ikke lige er min stil, fokuserer jeg selv på et område foran hunden, så den er i mit perifere syn. I alle tre tilfælde er målet at undgå at gøre hunden bange ved at stirre på den.
Læg mærke til et dyr, der truer et andet. Det er ikke bare kropspositur og knurren, også øjnene bliver anvendt. Åbne, stirrende øjne er truende og aggressive. Føreren, der ikke ser direkte på hundens øjne undgår at sende disse provokerende signaler. Men hvorfor ikke give et andet signal til hunden, når den kommer tilbage - et smil?
Når en hund viser venlighed og behag, er øjnene let lukkede, smalle, mundvigene trækkes ofte bagud, så det minder om et smil. Udtrykket er blødt. Hvorfor ikke anvende dette signal, når din hund nærmer sig?


Venlighed.

Afslappethed og glæde er tegn på non-aggression og ros. Det vil gøre dig i stand til at holde øjenkontakt med din hund.
Hundeførere oplever imidlertid perioder af intens koncentration. Dette resulterer ofte i spændinger, som viser sig i ansigtet og kroppen. Hunden opdager disse tegn og reagerer, hvilket forøger din spænding. Du er på vej ind i en ond cirkel. Så vær venlig og koncentrer dig om at slappe af i ansigt og krop. Det vil sandsynligvis også lette din egen nervøsitet og spænding og mindske chancen for, du mister besindelsen, hvilket kan blive katastrofalt.
Ved at slappe af og gøre dit ansigtsudtryk blødt, bliver det lettere at få øjenkontakt, især med en sensitiv hund. God øjenkontakt opnås ved en kombination af viden om hundes kommunikation og følelser, plus træning.


Kontakt.

Ingen kan opbygge et forhold til en hund uden at bruge tid på at være aktiv sammen med den. Hvad man bruger tiden på er væsentligt. Hunden skal betragte dig som vejleder og fører. Hvis du tillader hunden at blive for uafhængig og selvstændig, opstår den situation let, at den ikke behøver dig og holder op med at se på dig. Du udvikler en uafhængig hund, der følger sit eget hoved. Fra det øjeblik, du får hvalpen, opbygger du et forhold til den. Når I er sammen udvikler du dens personlighed og karakter og jeres forhold til hinanden.

“Gaff” og “Cocomo” går heel.

Engang jeg gik til træning med en hund, der løste alle opgaver suverænt, kom træneren hen til mig og sagde: “Det er en god hund du har. Jeg kan bare ikke lide, at den hele tiden kigger på dig.”
Han forstod ikke, at en trænet hunds forhold til føreren er baseret på et samarbejde skabt gennem opmærksomhed, respekt og tillid. Hvis du udvikler en uafhængig og egenrådig hund, skaber du problemer for dig selv. Det gør du også, hvis din hund bliver for oversensitiv og nervøs. Det er med at finde den rette balance.


Kontaktudvikling.

Sæt dig roligt med din hund. Det er god terapi for jer begge. Stryg den under hagen og tilskynd den til at se på dit ansigt. Fasthold dens opmærksomhed med din stemme, ansigtsudtryk og brug dine hænder til at få hovedet rettet mod dig.
Træning af kontakten kan også ske i forbindelse med apporteringen. Lad ikke hunden, efter du har taget apporten, bevæge sig væk med det samme for at arbejde igen, eller - endnu værre - snuse uden mål og med. Selv det at se sig omkring er et udtryk for mangel på interesse for dig. Lad hunden sidde foran dig, mens du roser den, og giv den først lov til at flytte sig på din kommando.

Giv først en kommando, når hunden målrettet kigger på dig, for så lærer den at se på dig for at få de kommandoer, den virkelig ønsker at høre. Øjenkontaktens hemmelighed er at holde hunden så skarp og entusiastisk (og dermed lykkelig), at den ikke ønsker at flytte øjnene fra dig for ikke at gå glip af noget.

Med en ung hund er det særligt vigtigt at bruge en meget dæmpet stemme i normale kommandosituationer og et dæmpet fløjtesignal. I modsætning til hvad de fleste gør, bør man starte et fløjtesignal dæmpet og så øge styrken, hvis hunden ikke reagerer. Dette tilskynder hunden til at være mere opmærksom. Den må koncentrere sig mere på dig, og koncentration og øjenkontakt går hånd i hånd.
Lær hunden at forbinde det at se på dig med motiverende aktiviteter. Før du kaster en dummy, få hundens opmærksomhed, fasthold den med øjnene og kast så.
Der er mange forskellige måder at få hundens opmærksomhed på: skjul dig bag et træ, når den ikke ser det; gå ned af en anden sti end den hunden har taget eller brug af og til en opmærksomheds-fangende lyd. Hvis du giver hunden en godbid, hold den i niveau med hunden, men tæt ved din egen krop. Få hunden til at flytte øjnene mod dit ansigt ved at sige dens navn og tale sagte til den, så den kigger op. Når den fastholder dit blik, giv den godbidden. Når den skal have mad - vent med at give den lov til at spise, til den ser på dig.
Alt dette må følges af ros, når hunden reagerer positivt.

Øjenkontakt er essentiel ved bliv øvelsen, der netop skaber eller ødelægger en jagthund, fordi føre-ren for første gang i bund og grund tager initiativet fra hunden og dermed manifesterer sig som leder. Her kan føreren ved hjælp af øjnenes udtryk skiftevis øge og mindske det mentale pres. Hvis det ikke overdrives, er det en nyttig metode til at fortælle unghunden, hvem der bestemmer, men det er ikke rimeligt at få en hund til at føle sig “lille” uden grund, så når tiøren er faldet, bør man ophøre med “at låse” den med øjnene. Hunden skal lære at kontrollere sig selv.

Der er nogle hunde, som er meget vanskelige at skabe øjenkontakt med. Dette kan skyldes nervøsitet, så de er bange for at se en i øjnene; uafhængighed endog arrogance, der er en del af deres karakter; eller interesse i omgivelserne eller andre ting end dig.
Kan du finde årsagen til den manglende øjenkontakt, kan du tilpasse din træning til problemet.
Den nervøse hund har behov for at blive beroliget og få opbygget sin tillid. Se på den med et mildt udtryk - bløde øjne. Hold dens hoved rettet mod dig og stryg den kærtegnende i korte perioder og byg tilliden mellem jer op. Når man arbejder med en nervøs hund, skal man være omhyggelig med ikke at lave fejltagelser, miste sin ro eller overtræne kontakten i de tidlige faser.

Den uafhængige, arrogante hund er det mest vanskelige. Hvor dette træk er en del af dens naturlige karakter, må man næsten tvinge hunden til at se på sig. Denne type hund har brug for megen lydighedstræning og disciplin - nærmest i form af “eksercits” og “hjernevask” - før det hjælper. Hunden må i begyndelsen ikke få lov til at gøre noget uden du har givet kommando og tilladt det. Den skal reagere øjeblikkeligt på de mindste kommandoer, og der skal ikke ske mere, før hunden ser på dig for at få den næste kommando. Hunde af denne type bør man holde i en “gætteposition” - med andre ord, den må aldrig få mulighed for at foregribe den næste kommando. Stopfløjten, der normalt er det mest uinteressante for denne type, følges op af eller kobles til en spændende, ja endog ophidsende øvelse.
Man arbejder ikke alene med øjenkontakt, men også med at blive centrum for hundens opmærksomhed, hvilket ikke er let med den uafhængige, arrogante hund. Under “eksercitsen”, der inkluderer at gå på plads med forskellig hastighed, sit, bliv og indkald, bør man sikre sig at hunden ser på en og er opmærksom hele tiden. Kommandoerne bør være lidt skarpe, endog bryske. Hvis hunden bliver uopmærksom, bruger man stemmen som advarsel. Det kan endog være nødvendigt at give den et rask slag over næsen for at sikre sig, at man får den fulde opmærksomhed.
I forbindelse med træningen er det vigtigt, at timingen af ros og straf er præcis. Den bør falde inden for et halvt sekund eller samtidig med den handling, man ønsker forstærket eller korrigeret. Denne type hund er ikke let at arbejde med. Man bør udvikle et stærkt lederskab, der forstærkes ved hjælp af øjenkontakten. Hvis det lykkedes, vil det ofte vise sig, at på trods af, at den undertiden bevidst kan være ulydig, så vil den ofte på grund af sit mod og selvstændighed udføre de mest forbløffende apporteringer på løbere og vanskelige fugle.

Hunden, som er mere interesseret i omgivelserne, er normal let at opbygge øjenkontakt med. Igen er det væsentligt at være mere interessant end noget andet omkring den og udvikle en lydighed, der gør, at den reagerer med det samme på det mindste signal.
Øjenkontakt starter fra det øjeblik, man får en hvalp. Hvis man selv avler hvalpe, er det ens vigtigste opgave at socialisere dem, tage dem i hånd og lege med dem fra begyndelsen. De hunde, som jeg har måttet bruge megen tid på kontaktudvikling med, ved jeg med sikkerhed ikke er blevet socialiseret ordentligt i 3 - 8 ugers alderen.
Øjenkontakt er et middel, der kan hjælpe i kontrollen af en hund. Bløde, smilende øjne til at støtte og et “dygtig” eller “ja, det er godt”. Store, stirrende øjne til at true samtidig med at man siger “nej”.
Ligesom din hund kan læse dine øjne, så skal du lære at læse din hunds. Øjnene er sjælens spejl. Du skal lære at kunne genkende opmærksomhed, glæde, mangel på interesse, frygt, uro, underkastelse eller forvirring. Alt dette er vigtige følelser, da de har indflydelse på din hunds parathed og evne til at lære og udvikle sig. Hvis man er i stand til at identificere disse følelser, vil det hjælpe en til at træne sin hund mere effektivt. Tilpas træningen, når det er nødvendigt, og stræb efter at udvikle en gensidig forståelse, der vil skabe et varigt bånd mellem jer.

Alex Faarkrog


Foto: Henrik Vilendal