Introduktion til jagt.
Selv om ens hund er blevet trænet hele sommeren og efterhånden opfører sig eksemplarisk, oplever man ofte, at den er helt anderledes på jagtdage. På den virkelige "vare" kan hunden blive ophidset, "døv" og forbavsende ulydig.
Problemet ligger i introduktionen til den jagtlige situation. Hunden har ganske vist lært den basale grunddressur: gå ved fod, sit, bnliv, indkald, apportering, ro på post og stop på fløjte, men introduktion til og ro i forbindelse med vildt er der blevet gået let hen over. Træning med dummier er essentielt, men det er ikke varmt vildt. Det sidste vækker hundens instinkter - nogle hunde mere end andre. En skytte bliver heller ikke lige så ophidset af at skyde lerduer som vildt, og det er forståeligt, at en hund motivation er stor på en jagtdag. Så derfor, hvis man har en hund, der er "varm" på dummier, skal man stå tidligt op, når den er blandt fugle, harer og andet vildt.
Det kan ikke siges for ofte, at disciplin og lydighed, især stop på fløjte og hurtig reaktion ved indkald, er basalt. Hvis du ikke kan stoppe din hund på fløjten og få den tilbage til dig, så er der noget at gå i gang med nu.
Der er ingen tvivl om, at en jagtdag i en hunds næse oser af forventninger, der ikke findes på en almindelig træningsdag. Hvis du har en ung hund med, er du måske nervøs, og hunden sanser disse følelser og opfører sig anderledes. Samværet med jagtkammeraterne og selve skydninger gør, at du ikke er koncentreret på samme måde om hunden, som du plejer at være, og skulle hunden gøre noget forkert, synes du må¨ske det er pinligt at korrekse den. Men stopper du ikke tendensen til ulydighed i fødslen, ved hunden ikke, hvad den har gjort forkert og overfører ikke grunddressuren til jagtsituationen.
Glencraig Diplomat og Friia Agnar Cocomo. Ro på post. Forventningsfuld opmærksomhed
Holsteinborg Gods
Den eneste måde at få tingene til at fungerer på, at at være hundefører først, i det mindste i den første periode og helst hele den første jagtsæson. Hold øje med din hund, læs den og forudgrib dens handlinger, så du er et skridt foran. Nogle hunde går amok, når deres ejer selv har bøsse med og skyder. De har de første gange, de har været ude, lært eller har fået lov til at gøre det. De er måske endda blevet rost for det. Således hørte jeg om en ung labradortæve, der var købt trænet. På den første duejagt hentede den 57 duer og ejeren var selvfølgelig meget stolt. Hunden begyndte naturligvis hurtigt at associere bøsse, skud, apportering og ros, og da de kom til slutningen af jagtsæsonen, kunne han ikke tage snoren af, før den var over alle bjerge og den kom først hjem, når den havde fundet en fugl.
Når man først har tilladt denne situation at opstå, er den vanskelig at ændre. En hund, som ignorer dig og apporterer uden tilladelse og bringer fuglen hjem, skal selvfølgelig ikke roses, men kan du straffe den, når den har noget i munden? Svaret er på det bestemteste "nej", men mindre hunden ved, at den har gjort noget forkert, og især ved hvad den har gjort forkert ellers associerer den straffen med at komme hjem med noget i munden, og ikke med at knaldapportere. Det er derfor nødvendigt, at du stopper knaldapporteringen. Den mest indlysende måde er at binde hunden til et jordspyd - godt nok en indrømmelse af ens nederlag -, men hvis du gør det og konsekvent sørger for at hunden b liver sat på samme sted, hver gang den flytter sig, kan det være budskabet efterhånden siver ind på lystavlen. Efter skydningen går du rundt med hunden ved fod og samler fuglene op selv og lader de andre hunde tage anskydninger og vanskelige apporteringer. Lidt efter lidt arbejder du dig væk fra, at hunden er bundet til jordspyddet. Først lader du snoren hænge løst ned, så går du over til at lægge den rundt om halsen på hunden, senere lægger du den foran hunden og til sidst putter du snoren i lommen. Dette gøre over en række jagtdage, afhængig af, hvordan hunden reagerer. Hunden må indse, at den ikke bliver sendt på alt, der bliver skudt og lære at vente på din kommando.
En hund skal vide, hvad der forventes, når den får en kommando, men den må aldrig opbygge forventninger om, hvilken kommando, der kommer om lidt. Lad din hund være på gisnestadiet. Når den først begynder at opbygge faste forventninger, er du kaptajn på en synkende skude, som du ikke længere kan styre "hvorhen du vil".
Med en selvstændig hund er det nødvendigt, at du samtidig opbygger en høj grad af disciplin ved at gå tilbage til grunddressuren, og når du senere begynder at lade hunden apportere på jagten, er det under alle omstændigheder nødvendigt, at du selv samler lige så mange eller flere fugle op end din hund, medens den er sat af.
Men hvorfor ikke forebygge, at problemet opstår!
Alex Faarkrog