En af forudsætningerne for at introduktionen til jagt kan blive en succes er, at hunden har lært at apportere koldt vildt, så den er vant til at have både fjer og hår i munden. En anden forudsætning er, at den vænnes til levende vildt og introduceres langsomt til jagtsituationen.
Der er forskellige måder, man kan vænne hunden til levende vildt, så den bevarer roen og ikke jager med det. En ideel løsning er at have en rabbit pen, dvs. en indhegning med levende kaniner og stækkede fugle, men denne løsning er ikke særlig almindelig i Danmark. Det er da også muligt at klare sig ganske godt uden. Hvis man selv har en jagt, kan man tage hunden med ud, når fasanerne skal fodres. Først lader man hunden sidde med og uden snor, og til sidst kan man prøve at lade den apportere tæt ved vildtet. Det siger sig selv, at hunden skal være absolut stoplydig, så man kan gribe ind, hvis den skulle vise større interesse for fuglene end for dummien.
Man kan også tage hunden med, når man går rundt på jagten langs gærder og hegn og driver de fasaner, der er kommet for langt væk fra såterne, tilbage. Her følger man samme procedure. Først går hunden med og uden snor, medens fasanerne piler foran, senere kan man prøve at apportere hen imod dem.
Den første gang, der skydes vildt for hunden, kan det være en fordel ikke selv at have bøssen med, så man kan koncentrere sig helt om hunden. Det bedste er altså at alliere sig med en god kammerat, der klarer skydningen. Den første fugl, der skydes, kan man rolig selv hente, så starter man ikke med at give hunden forkerte ideer. Evt. kan man bruge fuglen som en dumpedummy, dvs. man dumper fuglen og går sammen med hunden et stykke videre, for så at vende omkring og sende hunden tilbage. Hvis hunden har prøvet dette før, vil den sandsynligvis lave en lynhurtig opsamling og dårligt opdage, at vildtet er varmt og lufter anderledes end det kolde vildt.
Tine og Marian picking up på Holsteinborg Gods med fem flatcoats og en labrador.
Den første fugl, man sender hunden på, skal man sørge for er ordentligt dødskudt. En fugl, der ligger og flakser kan forskrække en uerfaren hund. Inden man sender hunden, skal man give sig god tid og sørge for, at hunden er helt rolig. Kommer man på jagter, hvor der bliver skudt mange fugle, bør man være opmærksom på, om hunden forbliver rolig. Ligeledes skal man ikke sende hunden på alt, hvad der falder ned, så den ikke får den forventning, at når noget er skudt, så skal det hentes. Det bedste er selv at samle de fugle op, der ligger synligt, og når såten er slut lade hunden søge efter de fugle, der ligger skjult. Hvis man sender hunden på en fugl, der ligger synligt, vil man øge hunden s uro og tendens til at knaldapportere. Det er bedre for hunden fra begyndelsen at lære at bruge sin næse og man vil også selv, når skydningen er slut, bedre kunne koncentrere sig om, hvordan den løser sin opgave og hjælpe den, så den får succes.
De første gange, man er ude med den, bør man undgå at sende den på anskydninger. Det kan de mere erfarne hunde i selskabet tage sig af. De første anskydninger bør heller ikke være fasankokke, da en gammel kok kan give en ung hund en ordentlig forskrækkelse, endda give den et hak, som den sent glemmer. Ligeledes bør man under ingen omstændigheder i den første sæson sende den på en anskudt hare. Hvis man gør det, vil man senere få meget svært ved at holde hunden hare-ren.
Alex Faarkrog